Timetal: 18 lektioner
Deltagerforudsætninger: Kropsafbalancering 1-4 eller TFH OG Matrix – modul 1.
Superviseret træning efter kurset: Ja, hvis det ønskes. Det vil blive tilbudt.
Pris: Kr. 2.300,- incl. manual
Kurset afholdes: Karins Helse Klinik (Rimahus), Karl Bjarnhofs Vej 13, 7120 Vejle Ø eller efter aftale.
Instruktør: Karin Jensen, Karins Helse Klinik, Vejle Ø.
Kursusbeskrivelse:
Dette kursus MATRIX modul 2 og alle modulerne under Matrix kan tages som en særskilt uddannelse indenfor kinesiologien, men også som et supplement til det, du allerede har. Du bliver i stand til at lave grundig og dybdegående test og korrektioner, der gør en forskel.
Modul 2 er et must have i forhold til viden om kranieknogler, ryg og skelet og hvorfor det er vigtigt i forhold til en optimal psyke og et godt helbred. Specielt gennemgår vi, hvad det betyder, når de IKKE er i balance eller IKKE sidder korrekt i forhold til de øvrige kranieknogler. En noget overset viden, som påvirker krop, psyke, hormoner, fordøjelse, indlæring og ikke mindst vores mentale sundhed, hvor psykiske problemer kan opstå. En ny og spændende måde at anskue kranie og skelet på.
Ved arbejdet med ryg og kranie og fokus på de områder, der er yderst vigtige at få korrigeret, er vi i stand til at fjerne og/eller forbedre selv langvarige og med tiden invaliderende skævheder og ubalancer.
Derfor skal du vælge dette kursus
Vi er alle afhængige af, om vores grundmatrix er i orden, da det ellers er startskuddet til senere ubalancer.
Undfangelsen, fostertilværelsen, fødsel og de små og store oplevelser vi alle bærer med os, kan ændre balancen i vores Matrix. Endda påvirkningerne fra vores forfædre og vores omgivelser kan have indflydelse på vores sundhedstilstand. Den sociale arv, den følelsesmæssige arv og den genetiske arv.
Ubalancer i Matrix kan give fysiske skævheder, fysiske problemer samt problemer med indlæring og psyke.
Kurset Matrix er skabt med udgangspunkt i læren fra The Dawson Program, som stifteren Cameron Dawson lancerede i sin første undervisning i Danmark i 2001. En stor del af teorien bag test og opbygning stammer herfra kombineret med egne erfaringer og tilføjelser.
På Matrix kurset anvendes forskellige lydfrekvenser til at korrigere de givne ubalancer. I høj grad energimedicin.
Lydfrekvenserne der anvendes på dette Matrix kursus, er udarbejdet i tæt samarbejde mellem kinesiolog Karin Jensen og musiker Jane Winther. Igennem en årrække har vi arbejdet med lydfrekvenser, der aktivt anvendes til korrektion og opbygning efter ubalancer og som er tilpasset ”Den nye tids energi”.