Tanke- og adfærdsmønstre, som har hjulpet os i vanskelige situationer i barndommen, bliver senere i livet ofte til et problem.
Et mønster kan f.eks. være ”det er bedst at tie stille” – ”andre kan ikke lide mig” – ”det kan jeg ikke”.
Disse er individuelle forskellige afhængig af personens fortid.
Vi afdækker de skjulte og belastende overbevisninger og ser på løsningsmodeller. Slutteligt er det muligt at udvikle en handlingsplan for at løse problemerne på et dybt plan.
Ethvert menneske har dannet sit eget verdensbillede og har i forbindelse med vanskelige situationer i barndommen fastlagt bestemte strukturer i hjernen, som det føler sig bundet til at reagere på igen og igen.
Personlighedsmønstre
Ofte bliver forældrenes strukturer ubevidst overtaget af børnene. Disse strukturer benævner den amerikanske professor og biokinesiolog Wayne Topping som personlighedsmønstre, hvorved forstås den dengang “hensigtsmæssige” programmering, som personen lærte som en overlevelsesmekanisme på et givet tidspunkt i sit liv, hvor personen oplevede stress.
Senere i livet reagerer omverdenen ikke som forventet, og der skabes en konflikt. Mennesket fortsætter derefter stadig med at foretage sig de samme ”uhensigtsmæssige” handlinger, der til sidst kan ende med, at mennesket udvikler en sygdom.
Sammenhængen mellem specifikke personlighedstyper og udviklingen af specifikke sygdomme er her sandsynliggjort.
Vi gennemgår forskellige personlighedsmønstre herunder også de kroniske samt sammenhænge mellem personlighed og sygdom – psyke og krop.