Ud fra et videnskabeligt perspektiv er vi alle dannet af stjernestøv, mineraler og energi.
Præsentation af kursets tema:
Undfangelse, fostertilværelse, fødsel og livsstart er en eksplosiv udviklingsperiode i ethvert menneskes liv.
Det er også den mest udfordrende og sårbare periode i de fleste menneskers liv.
Fostertilværelse, fødsel og livsstart er en tidsperiode, der ofte er ”ukendt land” for de fleste mennesker, - uanset alder. Men kroppen husker! Og kroppen husker om der er særlige energitab og blokeringer. Det eneste sprog er oftest cellehukommelse, og ofte kommunikeret ud gennem fx stressreaktioner, udviklings- og adfærdsmønstre, der kan give anledning til undren, både hos den enkelte og hos pårørende.
I dag er der videnskabelig dokumentation for, at den tidlige tidsperiode i et menneskes liv er central medskaber af mange områder i vores liv fx. helbred, personlig udvikling, læring, social adfærd, trivsel, selvværd, robusthed, grundstemning, og ikke mindst afgørende for den energi, de ressourcer og grad af gennemslagskraft vi oplever, at have i livet. Derfor har denne tidsperiode en særlig betydning, og derfor dette kursus! Ønsket er at flere kinesiologer vil være med til at fremme og styrke dette indsatsområde!
Se også min artikel: Fødselsenergi og livsenergi er partnere hele livet i Muskeltrykket nr. 152
Kurset afholdes i to moduler á 2 dage fra kl. 9 – 17.30.
Datoerne er: Torsdag 20. og fredag 21. maj og torsdag 17. og fredag 18. juni, 2021
Kursusansvarlig og instruktør på kurset er: Karin Siff Munck, DK-kinesiolog, RAB, sygeplejerske, sundhedsplejerske, cand.cur. tidligere lektor i Folkesundhed.
I dag egen praksis: KSM - FREKVENS, med målgruppen børn, unge og voksne og en indsats med vægt på tidlig indsats og forebyggelse.
Kursets vision: Kurset bygger bro mellem en tidlig, og meget anerkendt dansk kinesiolog, Ellen Langgaard (EL) og til kinesiologien i dag, hvor meget er forandret og ny viden har givet helt nye muligheder på området: fødsel og livsstart. Kursets vision er, at formidle et velfunderet fagligt grundlag, og herfra skabe en ny platform i det kinesiologiske arbejde med vægt på målgruppen børn og barndom i et livsperspektiv.
Kursets mission: Kurset ønsker at medvirke til, at styrke kinesiologers muligheder for at kombinere en energetisk og kvantebiologisk forståelse med ny udviklingspsykologi og neuropsykologi.
Susan Hart som neuropsykolog, og Bruce Lipton som er cellebiolog og central formidler af kvantebiologi og epigenetik, udgør sammen med andre kilder kursets centrale idegrundlag.
Ny viden om fostertilværelse og fødsel vil blive introduceret, så det giver nye muligheder for, at indfange og begribe det magiske, komplekse og essentielle der sker i enhver undfangelse, fostertilværelse, fødsel og ny livsstart.
I et samfunds- og etisk perspektiv er der et påtrængende behov for øget fokus på børn og deres livsstart.
Derfor dette kursus som tilbyder viden og metoder til konkret, at kunne arbejde med børn og livsstart, - og vise veje til en mere målrettet og systematisk kinesiologisk indsats på området.
Det var Ellen Langgaards ønske, og det er mit ønske, at genoptage og styrke denne indsats.
Centrale elementer i kurset:
De kinesiologer, der har været på Ellen Langgaards tidligere kurser eller læst hendes cases i hendes bog, ved hvilken indflydelse det har for et barns udvikling, at barnet tidligt får testet og afbalanceret sin fødselsenergi.
Min egen praksis og cases herfra viser samme resultater, at ved test og afbalancering kan rigtig mange børn, unge og voksne få helt nye muligheder, og ikke mindst nyt overskud, der aktivt understøtter, det de gerne vil i livet!
Fakta om kurset.
Kurset er godkendt af Danske kinesiologers meritudvalg, marts 2019
DK godkendt instruktør: Karin Siff Munck, KSM - FREKVENS
Kursussted: Bevægelseshuset LYS, Masnedøvej 11, 4760 Vordingborg.
Kurset har max 6 - 8 deltagere.
Timetal: 32 timer + 2 timers supervision (Zoom). Der tilbydes mulighed for en fælles opsamlingsdag.
Pris: 4.750,00 DKK inklusiv materiale.
Betaling ved bankoverførsel: Danske Bank: 3409 - 11804195,
Betal 500,- DKK ved tilmelding og betal 4.250,00 DKK senest 14 dage før kursusstart.
Såfremt kurset må aflyses/flyttes pga. nye meldinger om Covid 19, så refunderes det samlede beløb.
Deltagerforudsætninger: Kinesiolog med mindst 250 timers godkendte kinesiologitimer og teori svarende til RAB godkendelse. (anatomi/fysiologi, sygdomslære, psykologi)
Mere information: Se også opslag med flere detaljerede oplysninger om kurset: DK´s kursuskalender: www.danskekinesiologer.dk/kursuskalender. Hvis du har brug for yderligere information er du velkommen til at kontakte mig!
Tilmelding: på mail til: karin@siffmunck.dk Kontakt til kursets instruktør: Karin Siff Munck,
For at logge ind på hjemmesiden, skal du være medlem af Danske Kinesiologer.
Tekst og foto af: Line Diemer Lyng Jørgensen, Sofia Wraber, Bent Staugaard Nielsen, Jette Kruse Larsen
Copyright © Danske Kinesiologer
Alt materiale på denne hjemmeside tilhører Danske Kinesiologer og er beskyttet i henhold til Loven om Ophavsret.
Benyttelse af tekst, billeder, artikler m.m. må alene ske efter forudindhentet tilladelse.