Kommunikationskinesiologi 2024. Fødselsenergi, livsenergi og liv.
På dette kursus lægges der vægt på sammenhæng mellem menneskets tidlige miljø og livsprocesser i fostertilværelse, fødsel og livsstart og så barnets muligheder/barrierer for udvikling og udfoldelse af medfødte livspotentialer.
Hvor enkelt, effektivt og med høj succesrate ubalancer kan kinesiologisk identificeres og transformeres.
Citat: "Menneskets historie i de ni måneder, der går forud for fødslen, ville sandsynligvis være langt mere interessant og rumme flere begivenheder af større dybde end det, der sker i de efterfølgende 70 år" af Samuel Taler Coleridge, 1840 fra bogen: Babyer husker fødslen af PH.D David Chamberlain
Om kurset
Kursets opbygning består af to moduler hver fordelt på 2 dage, samt af 6 timers fælles supervision ca. fire uger efter afslutning af modul 2.
Modul I: fredag og lørdag den 08.- 09. november 2024
Modul II: fredag og lørdag den 22. - 23. november 2024
Instruktør: Karin Siff Munck, DK/RAB. Sygeplejerske, sundhedsplejerske, cand.cur. = akademisk grad i sygeplejevidenskab, speciale i sundhed og folkesundhed. Mange års arbejdserfaring i området fødsler, barsel, børn, familier både som sygeplejerske og kinesiolog.
Kurset eksemplificerer og udfolder den magiske, forunderlige, eksplosive rejse ethvert menneske gennemlever fra undfangelse, fostertilværelse, fødsel og livsstart. Ikke to rejser er ens! For både barn og mor/far kan graviditet og fødsel være en voldsom oplevelse, der på forskellig vis kan begrænse og forstyrre i mange år efter, og for nogle blive en barriere for udvikling, liv og livsudfoldelse hele livet.
Men for alle er perioden fra undfangelse, fostertilværelse og fødsel en fysisk, psykisk og energetisk unik rejse fra at være et spirituelt væsen uden en fysisk krop til igen at skulle leve og udfolde sig i en sansende, bevidst, fysisk, psykisk, social energikrop! Der er en verden til forskel.
Myter og uvidenhed om denne rejses særlige udfordringer og særlige sårbarhed har domineret i mange generationer både i befolkning og i videnskab. Men det er ved at ændre sig gennem forskning og ny viden på området!
Kursets grundlag bygger på kvanteteori, kvantebiologisk energi og udviklingsforståelse, på nyere forskning og viden om fosterets og barnets tidlige udvikling.
Kursets sigte er at give kinesiologer velfunderet fagligt grundlag og en enkel, effektiv og metodisk tilgang til at teste, tilpasse og udfolde testning til det enkelte barns/klients unikke situation og behov. Hensigten er at den enkelte kinesiolog ud fra kursets grundlag over tid kan opbygge ekspertise og forudsætninger for at kunne gennemføre test og afbalancering af fødselsenergien fra svækket og ustabil til at blive et dynamisk velfungerende vækstgrundlag og ressource i den samlede livsenergi og ikke mindst i det enkelte menneskes liv og livsforudsætninger.
Der afbalanceres med frekvenser som lyd, lys, farver, dufte, Bach essenser, symboler mm.
Deltagerforudsætninger jvf. DK: Kurset er godkendt af danske kinesiologer. Deltagelse forudsætter 250 timers kinesiologi og afsluttet eksamen i anatomi, fysiologi, psykologi svarende til RAB godkendelse. Kurset tæller som 38 timer til vedligeholdelse af RAB, og tæller i uddannelsen til DK kinesiolog efter de allerede gennemførte 250 timer.
Det er erfaret at gennemførte matrixkurser fremmer og øger udbyttet af dette kursus.
Pris: 5.500 kr. 1500 kr. betales ved tilmelding til konto DB: 3409 - 11804195, - restbeløbet betales senest 14 dage før kursus opstart.
En kort præsentation af kursets fokus og temaer
Mennesket er skabt ud fra samme principper, som gælder for alt andet levende i naturen. Energi, kommunikation og multikommunikation ud fra bl.a. Bruce Lipton. Bevidsthed, som den skabende kraft i liv, i energi og i forandring
Fødslen som et livsvilkår. Energi, livsenergi og fødselsenergi som grundbegreber. De enkle og de komplicerede fødsler. Uforudsigelighed og risici som del af rejsen. Hyppige gener, skader og senfølger er et stort problem for mange, og ofte gennem hele livet.
At blive menneske er både en evolution og et samspilsprojekt. Hjernestammens særlige rolle i barnets første år. Stress som multisprog og livspotentiale grundlagt i de tidlige år. Stressmestring en central kilde til bl.a. selvhelbredelse, selvregulering, robusthed, og livsglæde. Hjerteenergiens afgørende betydning.
At blive sig selv. Barnets tidlige udvikling gennem samspil. Tilknytning, basal tryghed og tillid og dynamiske samspil mellem genetiske og medfødte forudsætninger og miljøet.
Kursets temaer er indbygget og danner grundlag for det testskema, der anvendes i kursets testprocesser. Testskemaet er underbygget af en manual, der for hver del belyser og underbygger de enkelte testprocesser.
Med venlig hilsen Karin Siff Munck
Kontakt: 22352112 Mail: karin@siffmunck.d
Læs mere om kursets formål, mål, tilrettelæggelse mm i DK´s kursuskalender.