Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Specifik Følelsesforløsning – TFT for kinesiologer

26. januar 2019 @ 9:30 - 27. januar 2019 @ 17:30

$2.200

Præcis, hurtig, let anvendelig og effektiv følelsesforløsning.

Kl. 9.30 – 17.30 begge dage

Som kinesiolog har du det bedste udgangspunkt for at udøve denne meget præcise form for følelsesforløsning. Kinesiologien er grundelementet og viser vejen og nøjagtigheden i arbejdet i denne specielle form for tankefeltterapi. Du kan på denne måde arbejde dybt med forskellige følelsesmæssige ting, og bliver i stand til at forløse selv meget komplekse tilstande. Denne form for terapi kaldes indenfor tankefeltterapien diagnosticering, da man netop ved kinesiologisk test finder rækkefølge og den helt specielle og afgørende måde at finde forløsningen af de pågældende følelser og tilstande.

Denne terapiform er meget anvendelig og let at arbejde med, og giver et nemt og hurtigtvirkende værktøj til at hjælpe din klient. Og så er den nem at bruge på dig selv.

Der sker en afkodning af tanken og cellerne og derfor kan der ske en hurtig forløsning, der til tider kan komme uventet og overraskende både for klienten og for terapeuten. Virkningen er langtidsholdbar.

Det er meget præcist, og derfor virker det straks.

Vi finder med det samme ”den rigtige nøgle til låsen”

Vi arbejder på krop – sind – ånd. Man siger også at vi vækker sjælen til live.

For forståelsens skyld er hermed lige nogle eksempler på effekten:

  1. Mand der arbejder på højlager kom for 3 år siden med sin højdeskræk. Han arbejder stadig på højlageret. Det virkede efter en session. Han er glad for at han ikke blev nødt til at sige sit job op eller fyret.
  2. Pige med græsallergi. Efter en snak og en session var hendes græsallergi forbedret dramatisk.
  3. Dreng med flyskræk. Efter samtale og en session fik familien en dejlig ferie uden frygt for flyvning.
  4. Mand med flyskræk. Efter samtale og en enkelt diagnosticering forløste skrækken sig. Han og konen var ½ år senere på en dejlig flyferie til varme og sydlige himmelstrøg.
  5. Kvinde er blevet røgfri. Prøvet flere gange at droppe rygning uden held. Har nu været røgfri i flere år. Her arbejdede vi med det over en periode.
  6. Kan være et vigtigt element i forhold til barnløshed/Frygt for ikke at kunne blive gravid. Flere er efterfølgende blevet gravide.
  7. Kvinde kunne ikke køre eller gå over broer (heller ikke små broer over veje, selv når hun havde sin mand i hånden). Efter samtale og en session fortalte hun glædesstrålende at hun nu havde været på ferie i Sverige og dermed over de store broer både ud og hjem(Vejle Fjord broen, Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen og Øresundsbroen) uden problemer.

Kan anvendes i forhold til:

-        Traumer

-        Fobier

-        Alle følelser (f.eks. vrede, irritation, sorg, skyld, angst, stress, ikke at være god nok)

-        Fysiske smerter eller ubehag

-        Selvværd

-        Afhængighed (f.eks. af cola, spiritus, overspisning, rygning, arbejde)

-        Forkølelse m.v.

-        Personlig udvikling

-        Forskellige situationer i forbindelse med indlæring, fremlæggelse, tale eller lignende

-        Hvad der står i vejen for dine ønsker

-        Præstere bedre

-        Aktiv coaching hvor hele dig er involveret

Som det fremgår af ovennævnte punkter, er der stort set ikke den ting, du ikke kan anvende teknikken til. Det er et fantastisk redskab til at arbejde med alt indenfor det mentale og følelsesmæssige.

Det kan være en stor fordel, at du kan hjælpe folk med meget dybe, personlige problematikker uden at de behøver at fortælle om det. De skal blot tænke på det. Så kan du hjælpe.

Mange mænd synes godt om, at man ikke skal ”vende vrangen ud” på sig selv for at kunne få arbejdet med sit problem.

”Slip uønskede følelser eller tilstande”

På kurset:

Der tages der udgangspunkt i deltagernes mulige problematikker, afhængigheder eller mulige områder, hvor du ønsker at forbedre sig. Eller hvis noget står i vejen for et ønske, manglende mod eller en fobi.

Kurset er meget praktisk arbejde, hvor det er ”learning by doing” efter en gennemgang af de grundlæggende teorier, punkter m.v.

Du får arbejdet meget med egne problematikker samtidig med at du lærer det, så du bliver sikker i spørgeteknik og anvendelse.

På kurset læres teknikken, som man kalder diagnosticering, men vi arbejder også med reversering, toxin-udrensning og traumebehandling, ligesom andre elementer kan blive inddraget.

Når teorien er på plads, er kinesiologien grundlaget for det videre arbejde med klienten. 

Teknikken kan evt. også anvendes som hjemmearbejde. (Nogle gange kan dele af den behandling, man har foretaget på klinikken også anvendes af klienten derhjemme, eksempelvis i forhold til klienter med migræne, menstruationssmerter eller lignende).

Forudsætning for deltagelse: Enten SUCCES I KLINIKKEN eller MATRIX, modul 1 – eller kontakt mig.

Kurset er IKKE godkendt af Danske Kinesiologer til opdatering RAB/uddannelse.

Pris kr.: 2.200,00

Antal timer: 16 timer

Detaljer

Start:
26. januar 2019 @ 9:30
Slut:
27. januar 2019 @ 17:30
Pris:
$2.200
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Karins Helse Klinik
Telefon
4046 1356
E-mail
karin@karinshelseklinik.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Væxthuset
Kildeparken 12
Hedensted, 8722 Danmark
+ Google Maps