Alle kan lære det – ingen krav om deltagerforudsætninger.
RESET-systemet er udviklet af Philip Rafferty, Kinesiolog fra Tasmanien, Australien.
Oprindelig indgik det i kursusforløbet Kinergetics, en kursusrække, som kombinerer healende energi og kinesiologi.
Ved at afslappe kæbemusklerne kommer TMJ (kæbeleddet) på plads. Over 80 % af alle elektriske signaler fra hjernen og til musklerne og retur er under indflydelse af TMJ.
Derfor er det så vigtigt at arbejde med kæbeleddet. Der er brug for optimal kommunikation mellem hjerne og krop.
Selv om kun en brøkdel af kæbemusklerne er ude af balance, vil det virke forstyrrende på de elektriske signaler til de andre muskler.
På workshoppen lærer du forskellige håndpositioner, som du anvender i et 45-minutters program.
Dette program kan du anvende til dig selv eller din familie, eller du kan bruge det til dine klienter.
Programmet kan udføres, mens den du behandler sidder eller ligger ned. Du lærer begge dele på denne workshop.
Det er ikke for meget sagt, at du efter denne workshop har stor risiko for at tabe kæben 😊. Hele din krop bliver afspændt, og du vil opleve en helt ny kropsfornemmelse, når skuldrene pludselig falder på plads, og alle spændinger forsvinder.
Det er også fantastisk at anvende disse teknikker efter et besøg hos tandlægen, eller hvis du eller din klient bruger bøjle. Kæbemusklerne bliver ofte meget spændte efter en halv time i tandlægestolen, og her kan RESET gøre underværker. Bøjle eller togskinner er også tilbøjelige til at give spændte kæbemuskler.
Se mere her på den australske hjemmeside: http://kinergetics-reset.com
Se mere her på den danske hjemmeside: http://kinergetics-reset.dk
Læs mere om kinesiologi her: https://danskekinesiologer.dk