Touch for Health 1 er et basiskursus, og det er samtidig begynderkurset for dig, som gerne vil lære at teste med henblik på at blive Kinesiolog.
Det er også for dig, som bare gerne vil lære muskeltest og kunne teste og hjælpe dig selv og din familie med forskellige problemstillinger
Det er også for dig, som allerede er komplementær behandler og nu gerne vil have yderligere et værktøj i din værktøjskasse.
Her er dette basiskursus bare et must. Du lærer at teste, du lærer sammenhængen mellem muskel-meridian-organ. Den sammenhæng er guld værd at kende, for derigennem får du så meget viden om kroppen, og det er sat ind i en helt anden forståelsesramme end den gængse sygdomsopfattelse.
Sagt med andre ord - det er energimedicin, og du lærer at aktivere kroppens selvhelbredende kræfter, så kroppen kan hele helt af sig selv.
Touch for Health basiskursus er en nænsom non-invasiv metode, og alle kan lære denne metode. Det er kommunikation med kroppen, så det kunne også kaldes for Bodytalk. Her fortæller kroppen om sit behov for hjælp. Ubalancer afdækkes, og balancen genoprettes blidt og nænsomt.
Teknikkerne kan anvendes til alle former for skader og ubalancer, og de kan bruges til alle - fra vugge til grav. De kan også bruges til dyr.
Kurset er et weekend-kursus, og der er kaffe, te og brød hele dagen samt en let frokost, som regel suppe eller salat.
Læs her, hvad andre siger om kurser på Kinesiologi-Akademiet: https://kinesiologi-akademiet.dk/udtalelser-fra-kursister/
Læs mere om uddannelse til Kinesiolog her:https://danskekinesiologer.dk