Uddannelse
Tager du en af Danske Kinesiologers godkendte uddannelser kan du blive en dygtig komplementær* behandler og rådgiver.
Alle uddannelser har høj etik, bred faglighed, personlig udvikling og dannelse som kardinalpunkter. Der findes flere forskellige retninger og der er mange niveauer i uddannelsen. Alle kan tage grundkurset i Kropsafbalancering / Touch for Health. Kropsafbalancering gør en i stand til at lave grundlæggende muskeltestning, hvilket kan være til stor gavn i hverdagen. Det kan for eksempel bruges til at afhjælpe smerte eller stress hos familie eller venner.
Nogle ønsker at lære noget om bestemte områder såsom stress-afbalancering, indlæringsevner, kost og ernæring, homøopati, allergier eller andet. Andre ønsker en eksamineret uddannelse som Kinesiolog eller som DK-Kinesiolog® (uddannelser godkendt af Danske Kinesiologer).
I undermenuen til denne side finder du information om uddannelsen til Kinesiolog eller DK-Kinesiolog®, du kan bladre i kursuskataloget og læse om de forskellige måder man kan gå i gang med kinesiologien på. I studiehåndbogen kan du finde svar på mange spørgsmål, ellers står vores studievejleder klar til at guide dig.
* Det er vores erfaring, at kinesiologi – i kraft af metodens alsidighed – bliver brugt som supplement til mange andre former for behandling både i det etablerede sundhedssystem og i den alternative verden. Derfor kalder vi det ”komplementær” i stedet for ”alternativ” behandler.
Henvendelse vedr. uddannelse kan ske til:
Uddannelsesvejleder Birgit Nielsen
Tlf. 2343 3662 – træffetid torsdag 18 – 19, eller læg en besked