Af Birgit Nielsen, DK-kinesiolog®, RAB, Instruktør
Dr.Mercola – Liposomalt magnesium
Jeg bliver aldrig træt af at udforske magnesium, og jeg læser gerne artikler fra Dr. Mercola, hvor nyeste forskning bliver publiceret.
Senest er jeg stødt på denne artikel om liposomalt magnesium, og jeg er sikker på, at det bliver det næste store hit inden for magnesiumprodukter, selv om det er noget dyrere end de præparater, vi plejer at købe.
magnesium indkapslet i små fedtbaserede bobler
Omkring 80 % af det magnesium, vi får via maden, bliver passivt optaget. Det betyder, at det passerer gennem små porte mellem vores tarmceller og ikke gennem selve cellerne. Portene er lavet af proteiner, kaldet claudiner, som er en gruppe på 20-27 forskellige transmembranproteiner.
Vi ved, at almindelige magnesiumtilskud virker til en vis grad, og visse former som threonat, glycinat og taurat giver mere målrettede fordele, men alle konventionelle former har den samme biologiske udfordring: De opløses hurtigt og frigiver magnesium, inden magnesium er nået det område, hvor den største del af den passive optagelse finder sted, og derved optager vi kun en del af den gode og måske dyre magnesium, vi spiser.
Der findes et præparat, som fuldstændigt kan omgå dette problem, nemlig liposomalt magnesium. Her er magnesium indkapslet i små fedtbaserede bobler (liposomer), og det optages på samme måde, som kroppen optager fedt fra kosten. Det kommer direkte ind i cellerne i den øverste del af tyndtarmen, hvor den største fedtoptagelse finder sted.
Liposomalt magnesium er ikke afhængig af claudin-portene, koncentrationsniveauer eller tidsbestemt indtag (vi har jo lært, at magnesium tages bedst om aftenen). Det er en avanceret tilgang til den maksimale optagelse og udnyttelse af magnesium, så det kan komme ud i blodbanen.
Har de traditionelle magnesiumtilskud så ikke længere deres berettigelse?
Jo, absolut, og især de former for magnesium, der understøtter specifikke formål, så som støtte til kognitive funktioner eller afslapning og søvn.
Threonat har f.eks. vist sig at kunne passere blod-hjerne-barrieren, og derfor er det godt til kognitiv støtte.
Glycinat er skånsomt mod maven, og det virker beroligende.
Taurat har vist sig at have lovende resultater for hjerte-kar-sundheden.
Men de kan ikke overgå liposomalt magnesium, som giver en markant forbedring af den samlede optagelsesevne. De andre præparater rammes af en iboende biologisk begrænsning i forhold til, hvor meget magnesium de kan tilføre blodbanen. De har nemlig ikke den optimale leveringsmetode.
Din krop har to indgange til magnesium — og den ene klarer 80 % af arbejdet
Tarmslimhinden kan sammenlignes med en mur af mursten, hvor hver mursten svarer til en celle. Magnesium kan komme ind i kroppen på to måder.
Den første måde er gennem murstenene – direkte gennem selve tarmcellerne. Cellerne har særlige kanaler, der aktivt pumper magnesium ind. Men disse kanaler kan kun håndtere en vis mængde ad gangen. Tænk på dem som en smal døråbning, der bliver blokeret, når for mange mennesker prøver at gå igennem på én gang. Denne vej kan kun håndtere omkring 10 % til 20 % af magnesium-optagelsen.1
Den anden vej går mellem murstenene, gennem de smalle mellemrum, hvor den ene celle møder den næste — disse mellemrum er ikke bare tomme rum. De styres nøje af en familie af proteiner kaldet claudiner, som danner selektive porte i de tætte forbindelser mellem cellerne. Disse porte bestemmer, hvad der slipper igennem, og hvad der ikke gør.2
Denne anden vej er den passive vej mellem cellerne, og den står for omkring 80-90 % af alt det magnesium, som kroppen optager – nyere forskning har bekræftet, at dette er den dominerende vej. En oversigtsartikel fra 2023 i *World Journal of Gastroenterology* viste, at magnesium bevæger sig gennem porer i tætte samlinger, dannet af Claudin-7 og Claudin-12, hvor denne passive vej tegner sig for ca. 90 % af den samlede optagelse.3,4
MEN og det er et alvorligt MEN.
Denne passive transportvej fungerer kun, når der er nok magnesium koncentreret på det rette sted på det rette tidspunkt. Det virker kun, når der er mere magnesium inde i tarmen end på den anden side af væggen.
Denne forskel kalder forskerne en koncentrationsgradient. Ingen forskel = ingen bevægelse.
- Kroppen bruger maden som et system til langsom frigivelse og vandoptagelsen som en naturlig koncentrator — hele systemet er indstillet, så magnesium når frem til det rette sted, i den rette koncentration og på det rette tidspunkt.
Vores tarm er perfekt bygget til at optage magnesium fra maden
Nu bliver det virkelig interessant. Koncentrationen af disse claudin-kanaler er ikke den samme overalt i tarmen. De bliver tættere, jo længere ned i tarmen man kommer, og de når deres højdepunkt i de nedre dele af tyndtarmen. Det betyder, at det optimale tidspunkt for passiv magnesiumoptagelse indtræffer cirka fire til seks timer efter et måltid. Umiddelbart tænker man hvorfor nu det?
Hvorfor placerer kroppen sit bedste optagelsessystem så langt nede i fordøjelsessystemet?
Svaret er et eksempel på et af de mest elegante design i menneskets biologi. Når vi spiser rigtig mad – det kunne være en tallerken fuld af spinat eller en skål sorte bønner -, så flyder magnesium ikke frit rundt.
Det er låst inde i fødevarens struktur, bundet til f.eks. klorofyl (det grønne pigment i planter), fibre, fytater og proteiner.
Mavesyren begynder at nedbryde disse bindinger, men det tager tid, før det frigives fuldt ud. Mens den delvist fordøjede mad langsomt bevæger sig gennem tarmen, fortsætter enzymer og galde med at nedbryde madens struktur, hvorved magnesium gradvist frigives over en periode på flere timer.
Samtidig sker der noget andet. Den øvre tarm har travlt med at optage vand, fedt, sukker og proteiner fra maden. Når vandet trækkes ud, bliver det resterende tarmindhold mere og mere koncentreret, lidt ligesom en gryde suppe, der har simret og kogt ind på komfuret.
Så når tarmindholdet når den nedre del af tyndtarmen, hvor der findes flest claudin-kanaler, er betingelserne optimale for optagelse: magnesium er blevet frigjort fra maden, væske-mængden er faldet, magnesiumkoncentrationen er høj, portene står vidt åbne og er klar til at tage imod.
Kroppen bruger maden som et system til langsom frigivelse og vandoptagelsen som en naturlig koncentrator — hele systemet er indstillet, så magnesium når frem til det rette sted, i den rette koncentration og på det rette tidspunkt.5
Det må siges at være et mesterværk inden for biologisk ingeniørkunst. Kroppen er fantastisk.
Alle konventionelle kosttilskud står over for en udfordring
Dette elegante system er bygget op omkring mad, og det burde være helt naturligt at få magnesium fra maden. Men det er et problem for kosttilskuddene, at systemet er bygget op omkring mad.
Når et magnesiumtilskud indtages, uanset om det er i form af oxid, citrat, glycinat eller en helt anden form, opløses det i mavesyren og frigiver relativt hurtigt frit magnesium i den øverste del af tarmen. I modsætning til mad sker der ingen gradvis frigivelse fra en kompleks fødevare-matrix. Magnesium når frem til den øverste del af tarmen, før forholdene for maksimal passiv optagelse er til stede.
I denne øverste del af tarmen er der kun få claudin-kanaler, og vandindholdet er stadig højt, så magnesium optræder i en fortyndet udgave. Den koncentrationsgradient, der driver den passive absorption, er svagere, end den ville være længere nede i tarmen. Den transportvej, der er tilgængelig i den øverste del af tarmen, er primært de aktive transportkanaler, der kun klarer 10 % til 20 % af opgaven.
Det er ikke kosttilskuddene i sig selv, der er forkerte. Der er blot et misforhold mellem, hvor hurtigt kosttilskuddene frigiver deres magnesium, og det tempo, som kroppens optagelses-system er indrettet efter.
Betyder det så, at konventionelle kosttilskud er ineffektive? Nej, de virker, for millioner af mennesker har med succes øget deres magnesiumniveau vedhjælp af almindelige kost-tilskud.
En systematisk gennemgang fra 2021 bekræftede, at organiske former som citrat har bedre biotilgængelighed end uorganiske former som oxid, og at bestemte former har deres egne unikke fordele, der rækker ud over de rene optagelsesværdier.6,7
Liposomalt magnesium bruger en helt anden indgang
Hvis claudin-portene mellem cellerne udgør flaskehalsen, så vil det være oplagt at springe dem helt over, og det er netop det, liposomteknologien gør. Et liposom er en lille boble, der består af den samme type fedtstoffer (fosfolipider), som alle cellemembraner i kroppen er opbygget af.
Når magnesium er indkapslet i et liposom, er det ikke længere et frit ion, der flyder og svømmer rundt i din tarmvæske i håb om at kunne trænge ind mellem cellerne gennem en claudin-port. Den er nu indkapslet i noget, som cellerne genkender som noget velkendt – en lille kugle lavet af det samme materiale som deres egne cellevægge.
Tarmcellerne optager liposomer på samme måde, som de optager fedt fra kosten — enten smelter de direkte sammen med cellemembranen (ligesom to sæbebobler, der smelter sammen), eller også trækker cellen aktivt liposomet ind — forestil dig, at den rækker ud, vikler sig omkring boblen og sluger den hel. Biologer kalder denne proces for endocytose.
Liposomernes fosfolipidsammensætning afspejler sammensætningen i biologiske membraner, hvilket gør det muligt for dem at smelte sammen med tarmcellerne og aflevere deres indhold direkte indeni, hvorved behovet for transportproteiner eller claudin-kanaler helt undgås.9
Liposomer optages i den øvre del af tarmen, tolvfingertarmen og jejunum, hvor fedt-optagelsen er mest aktiv. Det er netop i dette område, hvor standard magnesiumtilskud ikke virker, fordi der er få claudin-kanaler. Men et liposom har ikke brug for disse kanaler. Det går ind ad en helt anden dør, fedtabsorptionsdøren, som står på vid gab netop i det samme område.
Der er også en anden fordel. Nogle liposomer omdannes til strukturer, der ligner de fedttransportpartikler, som kroppen naturligt danner under fordøjelsen, og trænger ind i lymfesystemet.10
Det betyder, at magnesium kan nå ud i blodbanen uden først at passere gennem leveren, hvilket yderligere øger den mængde, der rent faktisk kommer ud i blodomløbet.
I et randomiseret crossover-klinisk forsøg fra 2022 blev liposomalt mineraloptag sammenlignet direkte med standardtilførsel, og der blev fundet målbare forbedringer med den liposomale form, hvilket understøtter de videnskabelige forudsigelser.11
Ikke alle 'liposomale' produkter er den ægte vare
Lad os være helt ærlige om én ting. At skrive ordet “liposomalt” på en etiket gør ikke på magisk vis, at et produkt virker. Kvaliteten af liposomet har enorm betydning.
Hvis liposomerne er af dårlig kvalitet, f.eks. for store, ustabile eller billigt fremstillet, vil de gå i opløsning i mavesyren, inden de overhovedet når frem til tarmcellerne. Og så er man tilbage ved udgangspunktet: rene magnesiumioner, der udledes i den øvre del af tarmen uden mulighed for at blive optaget effektivt.
Liposomernes størrelse afgør, om magnesium når frem til og trænger ind i tarmcellerne. Forskning har vist, at liposomer skal være små, typisk under 200 nanometer, for at kunne trænge igennem det slimlag, der dækker tarmvæggen, og komme i tæt kontakt med cellerne nedenunder.12
Fosfolipidkilden, fremstillingsprocessen, og hvor meget magnesium der rent faktisk forbliver indkapslet (kendt som indkapslingseffektivitet) bestemmer alt sammen, om et “liposomalt” produkt faktisk lever op til sit løfte.
Konklusion: Godt, bedre, bedst
Kroppen har et utroligt sofistikeret system til at optage magnesium fra maden.
Almindelige magnesiumtilskud fungerer inden for dette system, og kvalitetsformer som threonat, glycinat og taurat giver reelle, målrettede fordele, der rækker ud over de rene optagelsestal. Hvis du allerede tager en af disse former og oplever resultater, er det en god ting.
Liposomalt optag udgør det næste skridt. I stedet for at være underlagt begrænsningerne i claudin-port-systemet indkapsler denne metode magnesium i noget, som dine celler er skabt til at optage, en fosfolipidboble, og lader kroppens eget fedtoptagelsessystem gøre arbejdet. Resultatet er en markant forøgelse af, hvor meget magnesium der faktisk når ud i blodbanen.
Tænk på det på denne måde:
Almindelige magnesiumtilskud er som at sende en pakke med almindelig post. Den kommer frem, og visse transportører (threonat til hjernen, glycinat til afslapning) leverer til bestemte destinationer bedre end andre.
Liposomalt magnesium er som at opgradere til ekspreslevering. Pakken kommer hurtigere ind i systemet, og en større del af den ankommer intakt. Liposomalt magnesium fokuserer på at forbedre, hvor meget der faktisk når frem til dine celler.
Hvis du ønsker at optimere din optagelse af magnesium, er liposomteknologi den mest avancerede indgivelsesmetode, der findes. Men hvis en bestemt form som threonat indgår i din strategi for kognitiv sundhed, har den tjent et værdifuldt formål.
Kan man få liposomalt magnesium i Danmark?
Ja, det kan man.
Der findes flere produkter på markedet, både i flydende og i fast form. Søg efter “Liposomalt magnesium”, så dukker der flere muligheder op.
OBS. Jeg har endnu ikke prøvet nogle af produkter endnu, men det vil jeg helt sikkert gøre.
HUSK OGSÅ AT: Du altid kan spørge din kinesiolog, hvis du er i tvivl om du er i underskud af Magnesium eller andre vitaminer og mineraler. Hun vil samtidig kunne teste hvilket produkt, der er det bedste for dig.
Kilder og referencer
1 Clin J Am Soc Nephrol. 1. juli 2023;18(7):969-978
2 Ann N Y Acad Sci. marts 2023;1521(1):14-31
3 World J Gastroenterol. 14. jan. 2023;29(2):332–342
4 Ann N Y Acad Sci. december 2022;1518(1):69-83
5 Curr Nutr Food Sci. 2017 nov;13(4):260–278
6 Nutrition. September 2021:89:111294
7 Magnes Res. 2001 Dec;14(4):257-62
8 Nutrients. 20. juli 2019;11(7):1663
9 World J Gastrointest Pharmacol Ther. 5. december 2025;16(4):111502
10 Biomater Res. 23. november 2016;20:36
11 Nutrients. 13. august 2022;14(16):3321
12 Acta Pharm Sin B. 20. juni 2018;9(1):36–48
